Skriftstørrelse:
- 1 2 3 + Font size

Klik for at skifte skriftstørrelse

Redskaber
Søg
.
Services

Centralnervesystemet - Multipel sklerose


MS (multipel sklerose) er en kronisk, inflammatorisk sygdom i centralnervesystemet (hjernen og rygmarven). MS optræder for det meste i såkaldte attacks, der defineres som sygdomsanfald med nye symptomer. Arten af symptomerne afhænger af, hvor i nervesystemet inflammationen opstår. Når attacks er forbi, mindskes symptomerne og forsvinder derefter helt eller delvist.

Symptomer og diagnose
Det første, mest almindelige symptom på MS er nedsat syn på det ene øje på grund af betændelse i synsnerven. Andre almindelige symptomer er dobbeltsyn, følelsesforstyrrelser som følelsesløshed, prikken og stikken eller svaghed i arme og ben. Nogle rammes også af kognitive forstyrrelser som humørsvingninger og forringede hukommelses- og koncentrationsevner. Mange rammes desuden af svær træthed – også kaldet fatigue.

Diagnosen stilles ud fra et klinisk billede, blodprøver og MR-scanning af centralnervesystemet. Der udføres ofte også en lumbalpunktur, hvilket betyder, at lægen tager væske ud af rygmarven med en kanyle. MR-scanning af hjernen og rygmarven kan påvise arvæv, som er et kendetegn for MS. Diagnosen bliver stillet på grundlag af sygdomshistorik og undersøgelsesresultater.

Årsager
Den præcise årsag til MS kendes ikke. Der forskes dog meget i, hvordan immunsystemet fungerer, og det kan være dér, den egentlige årsag skal findes. Sygdommen rammer kvinder oftere end mænd og optræder oftest første gang i 20-40-års alderen.

Behandling
Der findes i dag ingen behandling, der kan helbrede MS, men der forskes hele tiden intensivt i nye lægemidler. Målet med den nuværende behandling er at forsøge at påvirke sygdomsforløbet på sigt.

Attackvis MS behandles normalt med immunmodulerende mediciner (betainterferon eller glatirameracetat). Det er lægemidler, der dæmper inflammationen i centralnervesystemet og både mindsker antallet af attacks og disses sværhedsgrad.

Inflammationen i centralnervesystemet kan være til stede i nogen tid, uden at der forekommer mærkbare symptomer. Når det første symptom, der kan sammenkædes med MS, viser sig, kan patienten allerede have haft sygdommen i nogen tid. Attacks kan opfattes som toppen af isbjerget, hvor de underliggende skader på hjernen allerede er indtruffet. Jo tidligere inflammationsprocessen stoppes, jo mindre er risikoen for permanente skader.

I løbet af de seneste år har det også vist sig, at behandling med betainterferon kan bremse sygdomsudviklingen og forlænge tiden inden funktionsnedsættelse, hvis behandlingen sættes ind meget tidligt i sygdomsforløbet.