Skriftstørrelse:
- 1 2 3 + Font size

Klik for at skifte skriftstørrelse

Redskaber
Søg
.
Services

Bakterielle infektioner


En infektion betyder, at en smittekilde – bakterier, virus eller svamp – er trængt igennem kroppens første forsvarsbarrierer i huden og slimhinderne. De fleste infektioner som for eksempel forkølelse og influenza går over af sig selv.

Bakteriers evne til at forårsage sygdomme afhænger af visse faktorer (for eksempel om de kan danne toksiner og enzymer) og i hvilken udstrækning de kan trænge ind i kroppens celler og væv samt deres evne til at formere sig.

Bakterier er en del af menneskets naturlige miljø (streptokokker er for eksempel almindeligt forekommende bakterier), og kroppen kan beskytte sig mod skadelige angreb på flere måder. Huden er dækket af bakterier, som normalt ikke gør nogen skade, men derimod beskytter mod aggressive bakteriestammer. I luftvejene er der en slimhinde, der producerer et sekret, som diverse bakterier og virusser fæstner sig til. Luftvejene har desuden fimrehår, som transporterer slim ud af kroppen. Der er også bakterier i tarmene og slimhinderne, som beskytter mod skadelige bakterieangreb.

Symptomer og diagnose
Omfanget af den smitte, en person udsættes for, spiller en rolle i forbindelse med visse infektioner. Hvis omfanget er stort, er tiden fra smitteoverførslen til de første symptomer kortere. Infektionen er også sværere lige fra begyndelsen, og sygdomsforløbet er mere alvorligt. Smitte i et lille omfang får ikke så nemt fæste, sygdommen udvikler sig langsommere, og sygdomsforløbet er mildere.

Symptomerne varierer afhængigt af infektionstypen. Infektioner medfører dog ofte feber og smerter i det område, hvor infektionen er lokaliseret, samt påvirker det generelle velbefindende. Ved akutte tilfælde kan der forekomme symptomer i maven og tarmsystemet i form af kramper og diarré.

Infektioner kan diagnosticeres på mange måder. Blodprøver kan vise, om kroppen er begyndt at danne antistoffer mod visse smittekilder. Antallet af hvide blodlegemer kan også være forhøjet ved infektioner.

En af de mest brugte blodprøver er en hurtig og enkel blodprøve, kaldet CRP, som viser om kroppen har en infektion.

Bakteriedyrkning kan inden for et par dage give svar på, hvilke bakterier der har forårsaget infektionen. Sommetider kan mikroskopundersøgelse af vævsprøver også bruges til at underbygge diagnosen.

Årsager
Når man nyser og hoster, kan der overføres sygdomsfremkaldende, luftbårne organismer via en luftbro af små dråber, som kan smitte andre. Der findes også bakterier, der kan overleve i længere tid i miljøet, og for dem gælder det, at smitten kan overføres via vand, mad og genstande.

Smitte kan også overføres direkte via berøring mellem slimhinder og hud. Hænderne er ofte smittebærere – især hvis de ikke vaskes regelmæssigt.

Behandling
Hvis infektionen skyldes bakterier, og det er nødvendigt at behandle den, er der flere forskellige typer antibiotika at vælge imellem. Antibiotika virker dels ved at dræbe bakterierne og dels ved at forhindre bakterierne i at formere sig. Det er vigtigt at vælge den rigtige type antibiotika, fordi den skal være målrettet mod præcis den type bakterier, der har forårsaget infektionen. Hvis man tager antibiotika med bred virkning (dvs. et antibiotikum mod mange forskellige typer bakterier) kan det ske at kroppens egen flora af bakterier forstyrres unødvendigt. Disse antibiotika øger også risikoen for, at bakteriestammerne bliver immune (resistente) over for lægemidlet.