Skriftstørrelse:
- 1 2 3 + Font size

Klik for at skifte skriftstørrelse

Redskaber
Søg
.
Services

Rosacea


Rosacea er en hudsygdom i ansigtet, der rammer omkring 5-6 procent af den voksne befolkning. Sygdommen giver sig til kende som rødme i midtansigt og kinder og røde eventuelt bumselignende knopper i ansigtet og på kinder. Sygdommen bryder typisk ud i 30-40-års alderen og rammer kvinder oftere end mænd.

Årsager
Hvorfor og hvordan sygdommen fremkommer, er endnu ikke klarlagt. Der er teorier om, at de mekanismer, der styrer blodkarrenes funktion i ansigtshuden, på en eller anden måde starter inflammationen og rødmen. Rosacea er i øvrigt mest almindelig hos mennesker med lys hud. Rosacea ses ofte hos flere generationer i samme familie.

Rosacea kan forværres af faktorer, der øger blodgennemstrømningen i ansigtshuden – fx stærkt krydret mad, varme drikke, sol, varme, kulde, steroidcremer, alkohol og stress.

Behandling
Til behandling af rosacea benyttes ofte receptpligtig gel (azelainsyre gel eller metronidazol gel) og cremer – samt tabletbehandling med antibiotika. Behandlingerne strækker sig over flere måneder. Generelt anbefales det at undgå / minimere de faktorer, som øger blodgennemstrømningen til ansigtet som specielt alkohol og stærkt krydret mad men også stress.

Der er også andre behandlingsmetoder som fx ansigtsmassage og laserkirurgi.

Din hudlæge kan give dig råd og vejledning om rosacea.