Skriftstørrelse:
- 1 2 3 + Font size

Klik for at skifte skriftstørrelse

Redskaber
Søg
.
Services

Kredsløbsforstyrrelser i benene


Den mest almindelige årsag til kredsløbsforstyrrelser i benene er åreforkalkning (aterosklerose). En kredsløbsforstyrrelse, der udvikles langsomt, kan føre til, at personen har svært ved at bevæge sig, fordi det er forbundet med store smerter. Det kan være nødvendigt at amputere i meget alvorlige tilfælde. Åreforkalkning forekommer oftere i benene end i andre dele af kroppen. Hvorfor det er tilfældet, er endnu ikke klarlagt.

Symptomer og diagnose
Det mest almindelige første symptom på kredsløbsforstyrrelse er middelsvære smerter i underbenet under gang, hvilket skyldes, at vævet har brug for mere ilt, end der kan tilføres. Smerterne aftager for det meste ved hvile. De fleste har smerter i underbenet, men et fåtal føler også smerter i låret og i sædet, afhængigt af hvor åreforkalkningen er placeret.

Alvorlig og langvarig forstyrrelse af ilttilførslen til vævet fører med tiden til, at vævet dør, hvorved der opstår koldbrand (gangræn).

Huden på underbenet bliver normalt også tynd, bleg og tør. Hårvæksten på benet aftager, og neglene bliver tykke og flækker nemt. Hvis tilstanden forværres, kan huden blive rødlig og misfarvet. Hudtemperaturen er væsentligt lavere end andre steder på kroppen, og pulsen er svagere eller endda umulig at finde.

Årsager
Alder og arv er risikofaktorer i forbindelse med alle aterosklerotiske sygdomme. Diabetes øger også risikoen for åreforkalkning. Andre risikofaktorer – som kan påvirkes eller behandles – er rygning, højt blodkolesterol, højt blodtryk og stress.

Behandling
Den udbredt anvendte, såkaldte PTA-behandling (Perkutan Transluminal Angioplastik) er en behandling der udvider blodåren. Kirurgen lægger et snit i lysken og følger blodåren ned i benet, hvorefter der indsættes en såkaldt stent (et selvudvidende metalnet), som sørger for, at blodåren holdes åben og forbedrer blodcirkulationen.

Hvis ovennævnte behandling ikke kan foretages, udføres der normalt en trombendarterektomi (TEA), som indebærer, at den tillukkede del af blodåren fjernes. En bypassoperation er også et almindeligt alternativ, som indebærer, at der indsættes en åre, der leder blodkredsløbet uden om det lukkede område. Den lukkede del af blodåren kan også erstattes med en vene fra en anden del af kroppen eller en kunstig vene.

Intraarteriel trombolyse kan bruges til opløsning af tromboser og embolier (blodpropper). Behandlingsmetoden består i at indsprøjte et trombeopløsende middel i den tillukkede blodåre via et kateter under røntgenfotografering.