Skriftstørrelse:
- 1 2 3 + Font size

Klik for at skifte skriftstørrelse

Redskaber
Søg
.
Services

Højt blodtryk (hypertoni)


Blodtrykket er det tryk, der opstår, når blodet føres fra hjertet ud til kropsdelene og organerne og tilbage til hjertet igen. Det anslås, at cirka 25 procent af den voksne befolkning i Danmark har for højt blodtryk, hvorfor det regnes for at være en folkesygdom. Hos unge og middelaldrene er højt blodtryk mest almindeligt hos mænd, mens det er mest almindeligt hos kvinder blandt de ældre borgere.

Blodet pumpes ud i blodårerne med omkring 60-70 hjerteslag i minuttet, når kroppen er i hvile. Blodtrykket er højest, når hjertet trækker sig sammen, og det kaldes det systoliske blodtryk (eller det øverste blodtryk). Når hjertet slapper af mellem sammentrækningerne, falder blodtrykket til det laveste niveau, hvilket kaldes det diastoliske blodtryk (det nederste blodtryk).

Hvor højt, blodtrykket er, afhænger af en række faktorer som mængden af blod, der pumpes ud, hvor kraftigt hjertet trækker sig sammen og hvor stor modstand der er ude i alle kroppens små blodkar. Blodtrykket varierer i løbet af døgnet. Det er højere, når man er fysisk aktiv eller oprørt og lavere, når man slapper af og hviler. Normalt ligger det systoliske blodtryk på 110-130 mmHg, og det diastoliske ligger i nærheden af 80 mmHg. Blodtryk over 140/90 mmHg anses for af være forhøjet.

Symptomer og diagnose
Forhøjet blodtryk giver ikke altid symptomer, men det øger risikoen for apopleksi (slagtilfælde), hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) og hjerteforstyrrelser med hjertestop som følge. Højt blodtryk kan give milde symptomer som lettere hovedpine og træthed, men disse symptomer kan også have mange andre årsager. Diagnosen kan kun stilles med sikkerhed ved måling af blodtrykket, og det er derfor almindeligt, at tilstanden opdages i under et besøg hos lægen.

Ved meget højt blodtryk kan symptomerne være mere udtalte som for eksempel svær træthed, kraftig hovedpine og – i alvorlige, livstruende tilfælde – åndenød. Hvis man har fået konstateret, at blodtrykket er for højt, vil lægen gennemføre en almindelig undersøgelse af kroppen. Derefter tages der blodprøver og et EKG. Undersøgelserne foretages for at finde ud af, om det forhøjede blodtryk har medført skader på organer samt om blodtrykket er forhøjet på grund af andre sygdomme.

Blodprøven skal bruges til analyser af salte i blodet, nyrefunktionen, blodfedtindholdet (især kolesterol) samt blodets indhold af blodsukker for at udelukke diabetes.

Årsager
Tobaksrygning, høje kolesterolværdier, diabetes, kraftig overvægt, forkert kost, utilstrækkelig motion, kost med højt saltindhold og indtagelse af alkohol er almindelige risikofaktorer i forbindelse med forhøjet blodtryk. Hvis forhøjet blodtryk ikke behandles, medfører det før eller siden skader på kroppens blodårer i form af fedtaflejringer i blodårerne.

Behandling
Højt blodtryk kan være alvorligt, hvis det ikke behandles. Behandlingen indebærer ofte, at livsstilen bør ændres, for at sikre, at patienten får regelmæssig motion og forbedrer sine kostvaner. De fleste med højt blodtryk har desuden behov for blodtrykssænkende lægemidler.

Disse lægemidler påvirker kun blodtrykket, så længe de tages, hvilket betyder, at behandlingen kan blive livslang. Efter længere tid med et lavere blodtryk kan blodårerne gendannes, hvilket betyder, at modstanden i blodkredsløbet formindskes, og lægen kan derefter tilpasse lægemiddelbehandlingen.