Skriftstørrelse:
- 1 2 3 + Font size

Klik for at skifte skriftstørrelse

Redskaber
Søg
.
Services

Iltmangel ved subaraknoidalblødning (hjerneblødning)


Hjerneblødninger kan enten opstå inden i hjernen eller under spindelvævshinden (araknoidea), som er den mellemste af de hinder, der omgiver hjernen. Denne type hjerneblødning kaldes subaraknoidalblødning, og den opstår, når en blodkarudposning (aneurisme) brister i en arterie. Blodkarudposninger er normalt en medfødt defekt.

Hjerneblødninger kan forårsage skader på hjernen – dels på grund af ilt- og næringsmangel og dels på grund af giftige stoffer, der ophobes i det skadede område. Hjerneskaden kan forværres, hvis store mængder blod øger trykket rundt om hjernen. Subaraknoidalblødninger kan være livstruende.

Symptomer og diagnose
Voldsom og pludselig hovedpine er typiske symptomer, og den ramte føler sig ofte dårligt tilpas og kaster op. Nakkestivhed og bevidstløshed kan forekomme.

Lægen stiller sin diagnose på baggrund af en række undersøgelser. CT-scanninger giver informationer om, hvor skaden er sket, og om blødningens omfang. Hvis der er mistanke om subaraknoidalblødning foretages der normalt også en lumbalpunktur samt et såkaldt angiografi (en røntgenundersøgelse med kontrastmiddel).

Årsager
Årsagen kan være brist på en blodkarudposning, der normalt er en medfødt defekt. Højt blodtryk, hjertesygdomme, diabetes og blodfedt kan være medvirkende til, at udposningen brister. Rygning og stort alkoholforbrug kan også have en indvirkning.

Behandling
Subaraknoidalblødning er en akut tilstand, og den ramte bør hurtigst muligt indlægges på et hospitals intensivafdeling. Der kan opstå sammentrækninger af blodkarrene (vasospasmer) i forbindelse med subaraknoidalblødning, og disse kræver behandling.

Der gives ilt for at forsyne hjernen med iltmættet blod. Derudover kan der gives vanddrivende lægemidler for at lette det intrakranielle tryk. Hvis der er opstået hjerneskade på grund af iltmangel og celledød, kan der gives såkaldte antioxidanter for at mindske celleskade. Kalciumkanalhæmmere kan beskytte cellerne ved at reducere nervecellernes behov for næring.

Risikoen for efterfølgende blødninger er stor de første døgn, og derfor indsættes behandlingen normalt hurtigt. Coiling er en behandlingsmetode, hvor lægen fører et kateter (en tynd slange) ind i blodåren i lysken og videre op til hjernen. Gennem slangen placeres en lille spiral, der ruller sig ud og stopper udposningen. Indgrebet styres via røntgenbilleder på en computerskærm. Alternativt kan der udføres en mere omfattende operation, hvor kirurgen går ind gennem kraniet og sætter en metalklemme på blodkarudposningens base eller stilk og derigennem forebygger en ny blødning.